Historien om Paul Mitchell

 

 

- A man and a legend
 
Dette er historien om manden, der revolutionerede den moderne kvindes hårvaner og som endte med at skabe den succesfulde og luksuriøse hårproduktserie under sit eget navn: " PAUL MITCHELL".

En historie, der bevæger rundt i verden og følger en mands drømme og visioner frem til sin alt for tidlige død af kræft i 1989.

Thomsen Mitchell født i 1936 i Skotland, men 8 mdr. gammel flyttede han med sin familie til London. Det var her, at han slog sine folder som ung. Han læste til sølvsmed i 2 år, inden han som sin mor besluttede sig for at blive frisør.
 
Han var landet på sin hylde. Dette blev tydeligt, da han allerede som 18 årig vandt store nationale og internationale frisørkonkurrencer. Dette åbnede døren til en kendt salon i London, Mayfair. Her ændrede sit navn til Paul.

Som frisør var han enestående. Og som bare 24-årig ejede han to frisørsaloner - og var partner i to andre. Derudover førte han sig stadig frem i diverse frisørkonkurrencer. Denne succes førte ham til Vidal Sasoon i 5 år, hvor han kom til at udvikle sine kreative evner. Paul Mitchell var utrolig ambitiøs og ville mere end det. Han havde nu kik på USA.


Paul Mitchell i New York. 

Vidal Sasoon havde brug for en stylist til et såkaldt Fashion Cruise i anledning af British Fashion Week i New York. Dette cruise foregik på luksuslineren Queen Elisabeth. Her var han stylist for 19 modeller. Ann Philips var én af dem og hun havde medbragt en helt ny opfindelse, der var blevet præsenteret på et modeshow i Tyskland - føntørreren.

Med den fik man det absolut bedste resultat. Inden Queen Elisabeth nåede til New York, havde Paul Mitchell fået Ann Philips til at forære ham føntøreren. Med den i hånden var han parat til at indtage "The Big Apple".

Paul Mitchell blev leder af den første frisørkæde i USA - "The Crimpers". Den blev bygget op omkring konceptet "Wash & Wear"- frisurer. Dermed blev kæden lynhurtigt en kæmpesucces og Paul Mitchell blev en kendt mand. Det var ham, der satte håret på Newsweeks første modeforside.

 


Tidens mand. 


I 1971 trækker Paul Mitchell sig ud af "Crimpers". I tvivl om, hvad han vil, farer han lidt rundt i et års tid, inden han vender tilbage til New York og åbner salonen "Superhair". Salonen blev trend og fik bl.a. kunder som Pat Nixon og Raquel Welch.

Her startede han også en klippeklub, hvor frisører kunne komme for at blive inspireret af "tidens mand". Det blev dødsstødet for curler. Anderledes var smart og strithår kom ind i billedet - og sås som en måde at distancere sig fra hippie-kulturen. Pengene fra denne klippeklub financierede hans næste projekt. "The Winston Brooks Production Company", der havde til formål at lave turneer, der skulle gøre amerikanerne opmærksomme på den revolution, der var sket indenfor kvinders hårmode.

Turneerne gav underskud og måtte stoppe i 1974. Dog stoppede dette ikke Paul Mitchell som fandt andre måder at vise sine nye, men promiskøse frisør talenter. I et festlig lag kom Paul Mitchell til at sige, at han kunne lave en frisure, ligegyldigt hvor der var en samling hår. Resultatet var en 6 siders fotoserie i VIVA Magazine - det kvindelige modstykke til Penthouse. Paul Mitchells eksperiment med kvinders kønsbehåring fik enorm pmærksomhed -ikke mindst, da Paul Mitchell fulgte det op ved at posere nøgen sammen med frisørerne fra hans salon "Superhair", og gøre det på forsiden af VIVA.

Playboyen Paul Mitchell
Paul Mitchell havde gennem sit liv et godt øje til kvinder i almindelighed og smukke kvinder i særdeleshed. Han var kendt som en kvindernes mand!
I løbet af få år var han blevet gift to gange, skilt én gang. bl.a. gift med Ann Philips, modellen han mødte på Queen Elisabeth. Med hende fik han én af sine bedste oplevelser i livet, nemlig sønnen Angus. Men hans forbrug af kvinder stilnede ikke af den grund.

 


Hårproduktet Paul Mitchell. 

Forargelsen i branchen blev lidt større, end Paul Mitchell måske havde regnet med. Han blev indirekte tvunget til at føre en lavere profil i en årrække. Denne periode bragte ham til Hawaii, hvor han flyttede i stråhytte og levede spartansk i strandkanten. Hawaii blev centrum for Paul Mitchells comeback. Her arrangerede han "Paul Mitchell Succes Seminars".

Under et af disse seminarer mødte han Jeanne Braa, som han ansatte som modekonsulent. I dag sidder Jeanne Braa i hovedbestyrelsen af det nu etablerede John Paul Mitchell Systems. Paul Mitchell ville nu lave sit eget produkt. Paul Mitchells gode ven, John Paul Jones DeJoria blev tredie del af det trekløver, der i 1979 startede Paul Mitchells egen produktserie.
De havde ingen penge, men en masse entusiasme - og et godt produkt. Men en væsentlig hindring for succes for et nyt produkt er altid finansieringen. Den klarede de ved at overtale producenten til at vente med betaling ved levering. Når de samtidig fik frisører til at betale ved bestilling, lykkedes det at få skabt det økonomiske fundament for den store succes, de håbede på. Og den kom. Det første år solgte de for 400.000 dollars. Andet år 1.300.000 dollars.

I 1987 var salget steget til 50 millioner dollars og denne omsætning var tredoblet i 1993. Et meget væsentligt grundlag for den store succes, er den store reklamemængde og PR, der altid har omkranset Paul Mitchells produkterspecielt i 80'erne. Kvinden bag hed Roz Rubenstein.

 


Tid til eftertanke. 


Med den store succes og medfølgende rigdom, trak Paul Mitchell sig lidt tilbage til de ting, der lå ham meget nært - forholdet til naturen.
Han begyndte fx. at interessere sig meget for solenergi. Det toppede i efteråret 1987 med et racerløb for selvbyggede solenergi drevne biler. Racerløbet løb tværs over Australien og havde en distance på 3.000 kilometer. trods dette ikke var den store success, er solenergi med til at drive Paul Mitchell's egen produktion på Hawaii i dag.

Paul Mitchell dyrkede også interesser af mere metafysisk art i de sidste år. Specielt sofisme, der er en slags sammenkædning af alle religioner. Paul Mitchell var dog ikke specielt religiøs, men var mere interesseret i meditationsteknikkerne. Men alverdens meditation kan ikke sikre et evigt liv.

I juni 1988 fik Paul Mitchell konstateret kræft. I den sidste tid var han på hospitalet omgivet af venner og familie og blev oversvømmet af postkort fra hele USA fra mennesker, hvis han liv han havde haft indflydelse på, eller bare fra mennesker, der beundrede ham. Paul Mitchell døde den 21. april 1989 og blev stedt til hvile i Paauilo på Hawaii. Gravstedet ligger i den plantage, hvor han nød at komme ofte. Et smukt gravsted helt i Paul Mitchells ånd.

John Paul Mitchell Systems, bliver i dag kørt videre globalt mod nye højder af John Paul DeJoria og Paul Mitchells søn Angus Mitchell.

   Site Map
 

Besøg os på Facebook!

G&G Danmark A/S | A.P. Møllers Allé 1-3 | DK 2791 Dragør | Tlf. +45 39 40 20 40 | Fax. +45 39 40 20 42
www.paulmitchell.dk| | Åbningstid: Man - Fre 09:00 - 16:30
Copyright © Paul Mitchell - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.